|
Grevepigernes minihold vandt weekendens kvalifikationskonkurrence forud for DM for minihold 2009 - det unge hold piger fra Greve vandt med mere end 1,4 point til nærmeste modstander, det dygtige hold fra Bolbro GF som ledes af sidste sæson GrevePige instruktør Julie Knudsen. Ialt deltog 68 pigehold fra hele Danmark, men ingen af de deltagende hold kunne ved denne konkurrence matche GrevePigerne. Skulle det igen iår lykkedes GrevePigerne at vinde DM for minihold vil det være 2. gang i træk og 3. gang indenfor de seneste 5 år.

GrevePigerne i et kort glimt fra deres veludførte rytmiske program
GrevePigernes sikrede sig stævnet absolut højeste karakter for det rytmiske program ved at score 15,30 point. Dernæst fulgte nogle sikrre og teknisk svære bane- og trampetspring med kun få "kiks" hvilket sammenholdt med den rytmiske præstation gør at GrevePigerne nu ligger i spidsen med en føring på 1,4 point til nærmeste modstander - holdet fra Bolbro GF. Konkurrencens nr. 3 blev holdet fra Viborg GF. De øvrige hold som får lov at gøre GrevePigerne, Bolbro og Viborg selskab i dette års mesterrække bliver holdene fra Silkeborg, Ølstykke, Bellinge, Hvidovre og Sæby.
Under videosekvenser kan du se GrevePigernes præstation ved konkurrencen.
Kopier linket nedenunder og indsæt det i din browser så får du vist den den officielle resultatliste fra Dansk Gymnastik Forbund;
http://www.dgf.dk/konkurrence/spr/resultat/resultat-vis.asp?KonID=MiniDM12009&Menu=119
|